NAKUUSAs

Børnetopmøde

Børnetopmøde

NAKUUSA arrangerer hvert år et Børnetopmøde, hvor medlemmerne af hele landets Meeqqat Isummersorfii samles i en by for at diskutere og dele deres perspektiver. Temaet for det givne Børnetopmøde udspringer af FN’s Børnekonvention og bestemmes af Meeqqat Isummersorfii.

Et topmøde på børnenes præmisser

Fem medlemmer fra hver kommune i Meeqqat Isummersorfii kan deltage i Børnetopmødet, hvilket sikrer, at alle kommuner er repræsenteret.

Temaet for det givne Børnetopmøde udspringer af FN’s Børnekonvention og bestemmes af Meeqqat Isummersorfii selv.

Det sikrer, at topmødet arrangeres på børnenes præmisser.

Derudover er der afsat fem pladser til børn fra henholdsvis Qaanaaq- og Tasiilaq-områderne. På denne måde fungerer Meeqqat Isummersorfii som talerør for børn og unge i hele landet.

Siden det første børnetopmøde i 2011 har børnene haft mulighed for at dele deres perspektiver og bidrage til vigtige beslutninger om emner, som er vigtige for dem. Det er med til at give børn og unge i Grønland en stemme.

Film om Børnetopmødet

Børnetopmødet er en unik platform, hvor børn og unge har mulighed for at sætte emner på dagsordenen, som er vigtige for dem. Det giver dem en mulighed for at blive hørt og taget alvorligt af beslutningstagere. Ved at deltage i Børnetopmødet lærer børnene om demokrati og medborgerskab, og de ser, at deres meninger kan føre til virkelige forandringer.

Under Børnetopmødet formulerer medlemmerne af Meeqqat Isummersorfii en række anbefalinger til Naalakkersuisut og borgmestrene. NAKUUSA udarbejder efterfølgende en resolution baseret på disse anbefalinger, som overrækkes til Naalakkersuisut og borgmestrene ved en ceremoni. Her underskriver både Meeqqat Isummersorfii, Naalakkersuisut og landets kommuner resolutionen, hvilket betyder, at de forpligter sig til at imødekomme anbefalingerne.

Efter Børnetopmødet sikrer NAKUUSA, at anbefalingerne bliver fulgt op. Resolutionen og anbefalingerne præsenteres også på lokale kommunalbestyrelsesmøder, hvor medlemmer af Meeqqat Isummersorfii deltager sammen med deres kontaktpersoner. Dette garanterer, at børnenes stemmer bliver hørt – både lokalt og nationalt.

Formålet med NAKUUSAs Børnetopmøder er at give børn og unge i Grønland en platform, hvor de kan give udtryk for deres synspunkter og meninger, som bliver bragt til Naalakkersuisut og kommunerne.

Børnetopmøder

Her kan du dykke ned i tidligere Børnetopmøder, læse om temaer og fokuspunkter samt se de enkelte års resolutioner.

Børnetopmøde 2024

Børnetopmøde 2023

Børnetopmøde 2022

Børnetopmøde 2021

Børnetopmøde 2020

Børnetopmøde 2019