NAKUUSA

Om NAKUUSA

NAKUUSA er et samarbejde mellem UNICEF Danmark og Naalakkersuisut, der arbejder for at sikre, at grønlandske børns rettigheder varetages og fremmes. Vi fokuserer på at styrke børns rettigheder gennem aktiv børneinddragelse og skabe et samfund, hvor alle børn kan vokse op i trygge rammer og udleve deres fulde potentiale.

Vores vision er et Grønland, hvor både børn og voksne er oplyste om børns rettigheder, og hvor vi sammen arbejder for et mere retfærdigt og børnevenligt samfund. Gennem forskellige initiativer sætter vi fokus på børns rettigheder og arbejder aktivt for at fremme en kultur, hvor børns stemmer bliver hørt, og deres behov bliver mødt.

NAKUUSA betyder ‘Stå stærkt sammen’ – kernen i vores vision.

  • UNICEF Grønland

NAKUUSA tror på, at vejen til inddragelse af børn og unges stemmer – også på den politiske dagsorden – går gennem styrket informationsarbejde, undervisning og lokal forankring. Derfor har NAKUUSA flere indsatser, hvor omdrejningspunktet er børneinddragelse.

Alle indsatser har fokus på information og undervisning for at forberede hele samfundet til bedre at kunne leve op til Børnekonventionens artikler. Dette gøres blandt andet ved rekruttering af børnerådsmedlemmer i hele Grønland – bedre kendt som Meeqqat Isummersorfii – og ved at tilbyde faglig sparring og netværk for landets Naakuussaqqat-lærere, som er skolernes rettighedsråd.

Herigennem stræber vi efter at styrke børns stemmer i samfundet og sikre, at deres rettigheder respekteres og beskyttes.

Nakuusaaqqat

Nakuusaaqqat er et af NAKUUSAs børneinddragelsesprojekter, der fungerer lidt som et elevråd. Nakuusaaqqat er børn og unges talerør, der giver mulighed for indflydelse ude på skolerne – særligt, når det gælder spørgsmål om trivsel, læring og udvikling. Nakuusaaqqat består som udgangspunkt af 10 elever fra mellemtrinnet og udskolingen, som vælges ved et demokratisk valg afholdt på skolen.

Meeqqat Isummersorfi er et andet af NAKUUSAs projekter, som handler om aktiv børneinddragelse. NAKUUSA har syv Meeqqat Isummersorfii: I Avanersuaq, Avannaata, Qeqertalik, Qeqqata, Sermersooq, Kangia og Kujalleq.

Medlemmerne udgør en vigtig del af Grønlands indsats for at styrke børns stemmer i samfundet og sikre, at deres perspektiver og behov bliver hørt og respekteret.

Børnerettigheder

FNs Børnekonvention

NAKUUSAs arbejde udspringer af FN’s Børnekonvention.

Konventionen omhandler alle børn under 18 år, og den er skabt for at sikre barnet det bedst mulige børne- og voksenliv.

Børnekonventionen består af 54 artikler, som rådgiver om barnets grundlæggende rettigheder, barnets ret til udvikling, barnets ret til beskyttelse og barnets ret til medbestemmelse – samt regeringers, organisationers, foreningers mv. ansvar for opfyldelse af konventionen.