Børnetopmøde

2021

Årets tema: Klimaforandringer og bæredygtighed

Klimaforandringer og Bæredygtighed var temaet for Børnetopmødet 2021, som blev afholdt d. 3.-4. maj 2022 i Ilulissat. Børnetopmødet blev rykket pga. Covid.

Klimakrisen berører alle, og især de kommende generationer. Derfor satte børnene i Meeqqat Isummersorfii fokus på klima og bæredygtighed ved Børnetopmødet 2021. 21 børn fra hele landet samledes i Ilulissat for at drøfte, hvordan vi som samfund og enkeltpersoner kan tage ansvar.

Med stor alvor og engagement kom børnene med konkrete anbefalinger rettet mod både politikere, lokalsamfund, virksomheder og børn og unge. Budskabet var klart: Alle kan gøre noget, og det haster.

Kære politikere og beslutningstagere. Vi anbefaler:

  • Mere vedvarende energi fra vandkraft
  • Udvikling ift. sol- og vindenergi

Kære Lokalsamfund og virksomheder. Vi anbefaler:

  • Prioritering af lokale råvarer – det er mere bæredygtigt, og man reducerer CO2-udledning
  • Gøre det let at genanvende

Kære børn og unge. Vi anbefaler:

  • Genbrug tøj og giv tøj videre til dem, der har brug for det
  • Reducer forbruget af streaming og mød hinanden fysisk i stedet

Kun i fællesskab kan vi skabe en tryg hverdag, hvor alle børn og unge har et rent og sikkert miljø at leve i

Årets resolutioner

Resolutionen blev sendt til beslutningstagere i hele landet og er et opråb fra børnene om at tage deres fremtid alvorligt. Denne resolution er sendt til politikere, kommuner samt institutioner.