Undervisning i børnekonventionen
Her finder du undervisningsmaterialer om børnekonventionen, som kan bruges i folkeskolen og i andre sammenhænge.
Nyt undervisningshæfte om børns rettigheder
I anledning af FN’s Internationale Børnedag den 20. november lancerer vi i dag et nyt undervisningshæfte: “Kend dine rettigheder”.
Materialet er udviklet til mellemtrinnet og ældste trin og er målrettet alle landets skoler. Det udkommer som en printvenlig fil, så det let kan bruges lokalt i undervisningen.
Hæftet indeholder opgaver, øvelser og refleksionsaktiviteter, der styrker elevernes viden om og forståelse af børns rettigheder. Der følger desuden en lærervejledning, som giver inspiration til, hvordan materialet kan integreres i undervisningen. Materialet giver samtidig lærerne et overskueligt og anvendelsesorienteret redskab til systematisk at arbejde med børns rettigheder på tværs af fag og i den daglige pædagogiske praksis.
Undervisningshæftet understøtter Børnekonventionens artikel 42, der understreger, at alle børn har ret til at kende deres rettigheder.
Kortspil om børns rettigheder
UNICEF har udviklet en ny børnevenlig børnekonvention. Grønlandske børn har været med til at vælge ikoner, og NAKUUSAs børneråd har hjulpet til med at udvikle den grønlandske tekst.
I manualen finder du idéer til, hvordan man kan bruge kortspillet.

NAKUUSA-kampagner
NAKUUSA laver hver år forskellige kampagnematerialer. Typisk kører vores kampagnefilm på KNR og SoMe, og der medfølger læringsmaterialer med øvelser, som kan bruges i undervisningen på folkeskoler.
