Lærerseminar for
Nakusaaqqatlærere
Et stærkt fagligt bånd på tværs af landet
Hvert år samler Nakuusa alle Naakuussaqqat-lærere til et inspirerende lærerseminar – enten online eller fysisk. Formålet er at styrke samarbejdet, skabe netværk og give lærerne mulighed for at dele erfaringer og sparre med hinanden. På den måde kan vi sammen arbejde for at fremme børns rettigheder.
Lærerseminariets formål
Formålet er at samle alle lærere, der beskæftiger sig med Nakuusaaqqat, og at skabe et stærkt fagligt bånd på tværs af landet. Hvis man er ene Nakuusaaqqat-lærer på sin skole, kan man ofte føle sig alene med opgaven.
Men du er ikke alene.
Faktisk er der næsten 40 Nakuusaaqqat-lærere på tværs af landet, og dét er dit faglige netværk, som kun er en mail eller et telefonopkald væk.
Der er hvert år et nyt tema for lærerseminariet, men emner, som går igen, er altid aktiv børneinddragelse, og hvordan man lavpraktisk arbejder med FN’s Børnekonvention i sin undervisning.
I NAKUUSA er vi ikke optagede af, at lærerne skal arbejde med Nakuusaaqqat på én bestemt måde. Lærerne er eksperter i deres børn og skoler, og vi stoler på, at de tilpasser det bedst muligt. Derfor er det også spændende, når alle lærerne mødes.
Der er stor mulighed for sparring på, hvordan Nakuusaaqqat kan køres, og hvordan man hver især inkorporerer FN’s Børnekonvention. NAKUUSAs drøm er, at der er Nakuusaaqqat på hver eneste skole i Grønland, og at det er en helt grundlæggende del af børnenes hverdag, at de kender til deres rettigheder og ved, hvordan de skal bruge dem.