Børnekonventionen

– alle børn har rettigheder

Særlige rettigheder for børn

FN vedtog børnekonventionen ved en generalforsamling den 20. november 1989. Børn var allerede omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var behov for særlige rettigheder for børn – børnerettigheder.

Mere end 190 lande har skrevet under på konventionen. Det gør det til den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig. Det samme gjorde Grønland i 1993. Børnekonventionens rettigheder gælder ALLE børn uanset nationalitet, køn, social status, religion og kultur.

UNICEF kæmper for børns rettigheder

Som FN’s børneorganisation er det UNICEFs opgave at kæmpe for, at børnekonventionen bliver efterlevet. Børnekonventionen er hjørnestenen i UNICEFs arbejde.

UNICEF minder regeringerne om, hvad de lovede, dengang de skrev under, og holder dem fast på, at de skal overholde artiklerne i konventionen.

Derudover giver UNICEF økonomisk støtte, yder teknisk hjælp, underviser lærere og embedsmænd og leverer materiale, så de enkelte lande bliver støttet i at leve op til børnekonventionens artikler.

Det er også UNICEFs opgave at fortælle om børnekonventionen til børnene selv, så de ved, at de har rettigheder både i Grønland og i verden. Det gør vi bl.a. gennem undervisningsmaterialer, ved at inddrage børn, blande os i medierne og gennem projekter i de enkelte lande.

Den 20. november er det FN’s Internationale Børnenes Dag, som hvert år fejrer børnekonventionens fødselsdag.

Børn har et særligt behov for beskyttelse

FN’s Børnekonvention er skrevet for at sikre nogle helt basale rettigheder for børn. Det handler ikke kun om husly, tryghed og omsorg men også om at blive behandlet som individer med rettigheder.

Her kan du downloade børnekonventionen:

Børnekonvention på grønlandsk
Børnekonvention på dansk

Den grønlandske og danske version indholdsmæssigt ikke er helt identiske, da de er tilpasset hvert sprog og gennemgået af hhv. børn i Grønland og børn i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål om Børnekonventionen

Børnekonventionen, også kendt som FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, er et internationalt menneskerettighedsdokument vedtaget af De Forenede Nationer (FN) i 1989. Konventionen fastlægger grundlæggende rettigheder for børn og unge under 18 år.

Børnekonventionen er det mest anerkendte menneskerettighedsinstrument, der specifikt fokuserer på børn. Den består af 54 artikler, der dækker forskellige aspekter af børns rettigheder, herunder civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Formålet med Børnekonventionen er at sikre børns trivsel, udvikling og beskyttelse. Konventionen pålægger regeringer, institutioner og samfundet som helhed ansvar for at respektere, beskytte og opfylde børns rettigheder.

Børnekonventionen blev oprettet af FN af flere vigtige årsager:

  1. Beskyttelse af børns rettigheder: Børnekonventionens formål er at sikre børns trivsel, udvikling og beskyttelse som selvstændige rettighedssubjekter med specielle behov og interesser. Konventionen garanterer de nødvendige betingelser for, at børn kan vokse op i et trygt, kærligt og stimulerende miljø.
  2. Manglen på specifikke børnerettigheder: Før Børnekonventionens vedtagelse var der ingen internationale standarder, der specifikt adresserede børns rettigheder. Konventionen blev derfor oprettet som et særligt dokument, der tog højde for børns unikke behov og beskyttelse.
  3. Internationalt samarbejde og harmonisering: Børnekonventionen blev skabt for at fremme internationalt samarbejde og harmonisering af børns rettigheder. Ved at etablere en fælles standard for børns rettigheder kan lande arbejde sammen om at beskytte børn og fremme deres trivsel på tværs af grænser.
  4. Opfyldelse af forpligtelser: Børnekonventionen forpligter regeringer til at respektere, beskytte og opfylde børns rettigheder. Konventionen fungerer som et juridisk grundlag, der presser regeringer til at implementere politikker, programmer og love, der sikrer børns trivsel.
  5. Opfølgning på tidligere initiativer: Børnekonventionen bygger videre på tidligere initiativer og erklæringer, der sigter mod at beskytte børns rettigheder, såsom FN’s erklæring om barnets rettigheder fra 1959. Børnekonventionen er mere bindende og giver mere specifikke og omfattende rettigheder for børn.

Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år. Den dækker alle børn uanset deres køn, race, nationalitet, etnisk oprindelse, religion, sprog, handicap, politisk eller social status samt deres økonomiske situation. Konventionen har til formål at sikre beskyttelse af alle børn, uanset hvor de bor, eller hvilken baggrund de har.

Børnekonventionen er en international traktat og en retlig forpligtelse for de lande, der har ratificeret den. Som en traktat er Børnekonventionen ikke direkte en national lov i hvert enkelt land. Når et land ratificerer Børnekonventionen, forpligter det sig dog til at overholde og implementere dens principper og bestemmelser i sin nationale lovgivning. Derfor kan Børnekonventionen have indflydelse på den nationale lovgivning og politikker vedrørende børns rettigheder i de lande, der har tiltrådt den. Nogle lande kan vælge at inkorporere konventionens bestemmelser direkte i deres nationale lovgivning og betragte dem som nationale love. Således kan Børnekonventionen have lovmæssig betydning i visse lande, men dens retlige status og implementering kan variere fra land til land.