UNICEF i Grønland

NAKUUSA

NAKUUSA arbejder for at udbrede kendskabet til FN’s Børnekonvention i Grønland samt sikre, at børn og unge inddrages aktivt og får indflydelse både lokalt og nationalt i sager, der vedrører dem.

FN’s Børnekonvention
– særlige rettigheder for børn

Den 20. november 1989 vedtog FN børnekonventionen, som er skrevet for at sikre børn helt basale rettigheder som husly, tryghed og omsorg – men konventionen handler også om, at børn bliver behandlet som individer med egne rettigheder.

Mere end 190 lande har skrevet under på børnekonventionen, og det er dermed den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig.

Det samme gjorde Grønland i 1993.

Arrangementer og kampagner

Børnetopmøde

Grønlands Børnetopmøde er en årlig begivenhed, hvor medlemmerne af Meeqqat Isummersorfii fra hele landet samles. Mødet er arrangeret af NAKUUSA og giver deltagerne mulighed for at diskutere vigtige emner og foreslå løsninger med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention.

Meeqqat Isummersorfii er ét af NAKUUSAs projekter, der fokuserer på aktiv børneinddragelse

Børnenes Dag

Den 1. juni fejrer NAKUUSA Børnenes Dag i Grønland med fokus på at fremme og styrke børns rettigheder samt skabe opmærksomhed om deres trivsel. Dagen markeres årligt med en række initiativer og aktiviteter, der strækker sig over hele landet og involverer børn, forældre, skoler og lokalsamfund.

Kampagner

NAKUUUSA gennemfører en række kampagner, der fokuserer på børn og unges trivsel. Vi arbejder på at øge opmærksomheden på de udfordringer, unge møder i deres hverdag, og fremme et sundt og støttende miljø for deres udvikling.

Nyheder

Hvad nu hvis?

Lancering af nye pjecer: Gode råd i krisetider

Børn og unge vil have trygge og sunde lokalmiljøer

Nyt undervisningshæfte om børns rettigheder

Hvorfor støtte UNICEF?

UNICEF er dén organisation, som verdens lande har sat i spidsen for at kæmpe for, at børn overlever og klarer sig godt i livet. For alle børn har rettigheder.

Vi når flest børn

Vi når flere børn end nogen anden organisation og leverer vacciner til hele 45 procent af alle verdens børn.

Vi har stor gennemslagskraft

Med FN’s medlemslande i ryggen har vi en unik position og dermed større chance for at lykkes.

Vi fører an i udviklingen

Ved at kombinere det bedste fra ny teknologi og lang erfaring sætter vi nye standarder for, hvad der er muligt.